My birthday wishes

Min mobil er blevet stjålet

Showed-Us-What-Do-When-You-Lose-Your-Cell-Phone


Ja, som overskriften siger, så har jeg fået stjålet min mobil i fredags, hvor jeg var ude med nogle venner ude og nyde vejret i Kreuzberg. Efter nu at have brugt to dage på skiftevis at forsøge at finde den på Find my Iphone og derefter begræde min manglende adgang til sociale medier og sms’er, har jeg nu indset hvor afhængig jeg i bund og grund har været af min telefon. Det skal dog siges, at det ikke er noget jeg skammer mig over og jeg stadig håber på at få den returneret, selvom chancen nok er ret tæt på nul. Men det at have mistet den og samtidigt for første gang i mit liv at prøve at miste noget andet end hårnåle og madpakker har alligevel lært mig et par nyttige ting;

Som for eksempel at det tyske politi er helt igennem håbløse, når det kommer til at hjælpe. Foruden at de først og fremmest nægtede at tale engelsk og derefter rettede på min grammatik, derudover også gik mere op i at sætte spørgsmålstegn ved min historie fordi mit ordforråd ikke kunne nuancere de finere beskrivelser på tysk….

Som for eksempel at jeg er afhængig af min snapchat. Jeg har en ny kollega boende hos mig pt, da hun ikke endnu har fundet et hjem i Berlin og jeg har derfor overtaget hendes telefon flere gange alene af den grund, at jeg har fundet noget snapchat worthy.

Som for eksempel at ikke alle narkodealere er helt brændt af og uden følelser. Der er ualmindeligt mange af dem ved Görlitzer Park (Hvor jeg mistede min mobil) og efter forgæves at have gået rundt i en ring ved det punkt, hvor min telefon burde være kom en af dem hen og spurgte om jeg manglede hjælp. Til det svarede jeg, frustreret som jeg var, at en af hans venner havde nakket den, hvorefter han sagde at han syntes det var en utrolig grov generalisering. Og at jeg burde prøve at få fat i politiet, hvorefter jeg fortalte ham min erfaring nummer 1, hvortil han fik et par af sine kollegaer, venner, dealer buddies, (eller hvad vi nu skal kalde dem) til at lede efter den med mig. Og da det ikke hjalp, sagde han at han i det mindste kunne berolige mig med at det var umuligt for vedkommende at åbne min telefon. Og at stjæle telefoner desuden er en dårlig business…

Så jeg har altså gjort mig nogle gode erfaringer, som helt sikkert har gjort mig en anelse klogere. Nu glæder jeg mig bare til at komme på weekend i DK om små to uger, så jeg kan få købt mig en ny mobil. Fik jeg forresten nævnt at jeg ikke har sikkerhedskopieret min iPhone siden November? Alle mine minder, numre og billeder fra Berlin er altså derfor væk… Tror lige jeg sætte mig ned og tuder over det igen…

//Mette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My birthday wishes