Nellys udsalgsfavoritter

Tre bøger som du burde læse

mettesommer

I går tog jeg efter arbejde forbi en af mine rigtige gode venner. Det var lidt spontant, sådan som jeg bedst kan lide det, og jeg fangede ham derfor også i at sidde og læse sammen med et glas rødvin. Efter at vi havde snakket lidt frem og tilbage om hvordan rødvin hjælper på ens koncentration, når man læser og om hvorvidt rødvin en mandag aften er en god idé, så kom vi til at snakke om, hvorvidt det er, at jeg får læst noget. Og jeg får faktisk læst nogle stykker i løbet af et år. Jeg elsker at læser og at fordybe mig i ting. I sær holder jeg af bøger, som får mig til at koble af eller tænker over et særligt emne. Derfor har jeg også en ret bred smag, når det kommer til de forskellige genre. Så inden der går helt bogklub i den, vil jeg alligevel gerne smide tre anbefalinger op til jer, på de bøger jeg har fingrene i lige nu.

Hvad jeg sidst læste:
10 ting – jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var 20 år! af Tom Andkjær
Denne bog er skrevet af en person, som jeg personligt har utroligt meget respekt for. Min mor købte den for et par uger siden og jeg blev jo nødt til lige at se hvilke ting, jeg burde tænker lidt mere over i mit 20-årige liv haha. Normalt læser jeg faktisk ikke livsstilbøger – alene af den grund at jeg tror på handling og egne erfaringer og ikke på ideen om at lade andres erfaringer bane din vej. Men lige med denne bog var der faktisk nogle pointer, som fik mig til at smile lidt. Desuden er  den let at læse og skrevet i et sprog, som du ikke behøver en hel flaske rødvin for at komme igennem.

Hvad jeg læser nu:
Jeg, Putin af Samuel Rachlin
Jeg har længe villet læse denne bog, som min morfar fik i julegave sidste år. Dengang var jeg tydeligvis mere begejstret for den end ham, men der er altså alligevel gået næsten et år, før han selv og resten af hans omgangskreds alle havde været igennem den. Så den skulle vidst være helt okay. De som kender mig sådan helt personligt, ved også at jeg har en utroligt nørdet side, i sær når det kommer til historie og kedelige samfundsmæssige problematikker. Putin er for mig en mand som man bør beundre og hade samtidigt. En farlig og samtidig interessant mand, som for mig ihvertfald gør ham til en af de mere spændende personer i nyere historie. So far er jeg bestemt ikke skuffet. Og hvis du nu lige tænker, hvad skal jeg bruge en bog om Putin til, så vil jeg anbefale dig at finde en biografi om en person der interesserer dig. Det kan faktisk være rigtig fedt.

Den næste jeg skal læse:
Grey af E L James
Når jeg nu engang er færdig med Putin så vil jeg igang med Grey, som er en del af den berømte serie Fifty Shades of Grey. Dengang forelskede jeg mig ligesom alle andre kvinder både under men mest over 40 sig i Mr. Grey og ville egentligt stadig heller ikke have noget imod, hvis han pludseligt dukkede op på min arbejdsplads. Så jeg synes også at det er helt fantastisk, at der nu også er kommet en bog fra hans synsvinkel. I sær fordi jeg så slipper for at være Anastasia, som jeg faktisk synes er rigtig træls.

In case you need something to read – Read one of the three books I just recommended. Mainly for my Danish readers.

//Mette

BLOGLOVIN INSTAGRAM PINTEREST

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nellys udsalgsfavoritter