fenty PUMA by Rihanna

SU-venlig sommerferie i København

19718762_10213650794127591_701536446_o


Hej Bloggis! Jeg har langt om længe endeligt færdiggjort mit andet semester på uni og har derfor også nu en velfortjent sommerferie. Den skal bruges på lidt af hvert, men primært på at arbejde. Da jeg har været lidt presset i eksamensperioden, har der derfor også været lidt stille herinde, men jeg kan fortælle, at de alle er gået ganske fint, og blev sluttet af med et 10-tal i kommunikationsplanlægning. De første par dage er derfor også blevet brugt på at se 5 sæsoner af Game of Thrones, og i dag pakkede jeg så kufferten og tog til Kolding, Jylland, for at arbejde den næste måned. At jeg skal være væk så længe er lidt mærkeligt, i sær nu hvor jeg er blevet vant til ikke at have min hverdag i det jyske, men jeg er sikker på at det bliver et par hyggelige uger – som også indeholder en uges ferie i Berlin.

At jeg er væk fra hovedstaden fik mig også til at tænke på, at der sikkert er mange af jer, som tager den anden vej over Storebælt for at nyde et par dage i København. Da jeg selv det sidste år har skulle lære byen at kende og på den måde har brugt mange af mine timer på at være turist, tænkte jeg derfor, at jeg vil give jer et par tip til steder at besøge – i sær steder som ikke er så slemme for pengepungen, men kan give jer et par gode oplevelser og måske se byen fra en ny vinkel 🙂

Kulturelt:
Glyptoteket: Glyptoteket er et af mine yndlingssteder i København. Det er et virkelig smukt sted, hvor jeg gerne kommer for enten at drikke kaffe i deres hyggelige cafe eller for at gå rundt og se på skulpturer og nyde en time alene. Stedet er gratis for alle om tirsdagen og kan varmt anbefales. Link for mere information her

Kanalrundfart: Da jeg var mindre skulle vi altid på kanalrundfart, når vi besøgte København om sommeren. Nu hvor jeg er blevet ældre er det en aktivitet, som stadig bringer gode minder, men som jeg stadig gør, med et par veninder og en flaske billig vin. Turene kan købes for helt ned til 40kr.

Kunsthal Charlottenburg: Er et af de største udstillingsteder for samtidskunst i Nordeuropa, som byder på flere spændende udstillinger. Kunsthallen ligger lige ud til Nyhavn og er derfor også oplagt at besøge efter en øl hos en af de hyggelige barer i området. Om onsdagen efter kl 17 er der desuden gratis adgang. Link for mere information her

Spisesteder/barer:
Ma’ed Ethiopian Restaurant: Hvis I har mod på at prøve noget nyt og spændende kan denne restaurant varmt anbefales. Jeg har som sagt for et par år siden selv været i Etiopien, og der er noget helt specielt over deres madlavning, hvilket gør jeg gerne kommer her igen og igen. Et kæmpe måltid inklusiv drikke, kan fåes for lidt over 100kr og man går bestemt mæt derfra. Link med mere information her

PapirØen: Hvis I endnu ikke har været der, er det ihvertfald et stop, som I må gøre jer. (Også fordi jeg har hørt at det vidst nok er sidste sommer, at det får lov at ligge) Konceptet er streetfood og man kan købe lækker mad fra hele verden. I sær på varme sommerdage vil dette være et oplagt sted. Linke mere mere information her

No’64: Har været en af mine yndlingsbarer i København, ligesiden jeg var der første gang, på en date med en sød franskmand. Stedet er småt og har en utrolig hyggelig atmosfære. Derudover har de også et koncept, som går ud på at alle cocktails koster 64kr – og de er altså gode! Link med mere information her

//Mette

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

fenty PUMA by Rihanna