Undskyld…

---

Fordi jeg ikke har givet lyd fra mig i lang tid. Sagen er den, at jeg på det seneste har haft rigtig mange tanker – for ikke at sige alt for mange tanker om hele min situation. Først og fremmest må jeg lade jer forstå, at det at flytte til København altid har været en drøm for mig. Siden jeg var helt lille pige, har jeg altid sagt, at jeg skulle flytte til hovedstaden og læse. At jeg var ”en rigtig københavner” (Jeg er teknisk set også født herovre og har brugt mine første år her). Alt dette var planen. Derfor gør det også ondt at min flytning til København og hvordan jeg er faldet til her, har været meget langt fra hvad jeg havde troet. Jeg er startet på mit studie, går i klasse med nogle skønne mennesker, har et studiejob og lejelighed – men alligevel har jeg måtte indse, at jeg på ingen måde føler mig hjemme i København. At københavnerlivet ikke længere er den ultimative drøm for mig. Selvfølgelig er der også sket meget i mine sabbatår – og jeg tror noget af det, der har haft størst indflydelse på mig, er min tid i Berlin. Det at flytte derfra har været meget hårdere for mig end jeg troede og det er også det, som lige nu gør aller mest ondt. Fordi det er der hvor jeg føler, at jeg hører til og jeg var på ingen måde klar til at sige farvel, da jeg fik at vide, at jeg var optaget på CBS. Omvendt har jeg nu også fundet ud af, at jeg ikke ville have haft mulighed for at læse den uddannelse jeg vil have i Berlin og derfor, er det ikke muligt for mig at flytte tilbage nu, nu hvor det vigtigste for mig er at tage en uddannelse, så jeg kan komme videre i livet og tættere på den endelige drøm jeg har. Men jeg savner det. Utroligt meget.

At jeg har været så ked af at flytte tilbage til Danmark er selvfølgelig noget, jeg har snakket med min familie og venner om, men det er nok en følelse, som man kun kan forstå, hvis man selv har været i situationen. Det er ikke et spørgsmål om at give nogen eller noget en chance til – og i sær ikke når vi i dag lever i en verden, hvor når først man forstår, at verden er et sted uden egentlige grænser, hvor man kan være og bo præcist hvor man vil, også forstår at det er op til en selv at bo der, hvor man føler sig hjemme. Men som sagt er min situation, den at jeg ikke har mulighed for at læse det jeg brænder for dernede og derfor har jeg også valgt at vægte uddannelsen højest. Så jeg bliver i København. Og heldigvis har jeg en dejlig roomie, som forstår hvordan jeg har det og som ikke siger noget til, at jeg ikke helt har følt mig tilpas og hjemme endnu. Samtidigt med det er livet som universitetstuderende også hårdt, når man de sidste to år har været vant til at gøre som man ville og hele tiden har følt sig helt fri. Nu skal jeg planlægge min tid anderledes, mødes med studiegruppe og forberede mig til forelæsninger samtidigt med, at jeg skal være social og få en ny omgangskreds. Det er hårdt og kræver utroligt meget energi. Det er også dét, som man har kunne mærke på bloggen – jeg har simpelthen ikke haft tid eller overskud til den. Jeg har ikke vidst hvad jeg skulle fortælle om og jeg har ikke følt mig inspireret til at kunne give jer noget tilbage herinde. Det har godt nok heller aldrig været sådan, at jeg stabilt har lagt en masse indlæg ud hver uge, men det har været fordi jeg har haft travlt og ikke fordi jeg har manglet overskud eller ideer. Så derfor blev jeg selvfølgelig også nødt til at overveje bloggens fremtid og hvorvidt, at den skal blive ved med at være.

For en uge siden fik jeg mail om, at det var tid til at betale for mit domæne og derfor blev jeg jo nødt til at tage et valg. Jeg var de dage i Berlin for at deltage i et event som en af mine venner stod for og i den sammenhæng også få lidt luft og klarsyn over min situation. Det var virkelig rart og jeg føler også, at jeg nu har fået lidt mere klarhed over det hele. Jeg har taget en beslutning omkring bloggen. Og det blev at bloggen selvfølgelig fortsætter. Det bliver selvfølgelig lidt som at starte på en ny. Siden jeg flyttede tilbage til Danmark og ikke har været så aktiv herinde har jeg mistet en del besøgende og sidevisninger men det er det mindste problem. Vi skal videre og jeg er ved at være ovenpå igen.

Nu vil jeg nyde resten af min efterårsferie, som indtil videre er gået med familiebesøg fra Jylland, inden jeg på torsdag tager tilbage til Berlin på ferie med verdens bedste roomie, så hun også lige kan se, hvad fanden det egentligt lige er jeg går og snakker så åndsvagt meget om 😉

//Mette

 

–Ps min veninde har den smukkeste efterårsudsigt ud over Spree fra sin lejelighed!!