Last weekend / Visit from home

Tænk at der allerede er gået en uge siden min veninde Kea var nede og besøge mig. Tiden går SÅ hurtigt! Det var den bedste weekend længe og jeg må indrømme, at hun fik mig til at savne alt det, som jeg plejede at have hjemme i lille Kolding. Vi havde en fantastisk weekend og var glad for igen at have nogle af de af øjeblikke, som man kun kan få med folk, som man har kendt i rigtig lang tid. Det var dejligt befriende og kan ikke huske hvornår jeg sidst har gjort så mange dumme ting og grint så meget på en gang. Puha! Da hun tog afsted igen, stod jeg tilbage på perronen med et lille sug i maven – den samme følelse, som jeg havde, da min mor og bror tog hjem herfra. Følelsen af at blive efterladt, følelsen af at vide at man har valgt en anden og ny vej. Det var fedt men samtidigt også ret sørgmodigt. Heldigvis ved jeg, at hun snart kommer igen og denne gang forhåbentligt med et par af de andre veninder, som jeg savner hjemme fra Danmark.

I det hele taget er det faktisk ret grænseoverskridende, at blive mindet om det liv, som man et eller andet sted har valgt at forlade til fordel for et nyt. Forstå mig ret, det er jo ikke fordi jeg er stukket af og har ønsket at slette alle forbindelser til Kolding. Jeg var blot kommet til det punkt, hvor jeg havde fået nok af de vante rammer og havde brug for noget nyt, at skabe noget nyt. Selvfølgelig passede det perfekt sammen med mit behov for at få det sidste ud af sabbatåret, inden jeg skal tilbage på skolebænken – for ikke at nævne få det sidste plus på min ansøgning, samt prøve nye ting af med de mennesker, som jeg det sidste halve år har lært at kende i Berlin. Man kan desværre ikke planlægge alting forud og jeg har da også haft mine små skuffelser omkring hvordan, at jeg troede at tingene ville falde ud hernede, men jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog afsted. Og jeg kan blive næsten  vred når folk hjemmefra spørger, om jeg ikke bare har lyst til at komme hjem og slippe for den til tider ensomhed, som følger med, når man vælger at flytter væk og starter fra nul et nyt sted. Det er hårdt, men samtidigt voldsomt befriende at være fuldstændig herre over sit eget liv og ikke skulle bruge sin tid på de samme samtaler, med den samme sladder om de samme mennesker… Jeg er blevet en Berliner og jeg har mildest talt aldrig haft det bedre!!

//Mette