Undskyld...

Perfect eyebrows: What to buy

MAC eyebrows

Mac Small Angle Brush  //   Mac Fluidline Dipdown   //  Mac Lash Brush (Ikke identisk med den på billedet)


Noget af det, som jeg altid har syntes var aller sværest og som stadig er det jeg kan blive aller mest irriteret over, når jeg lægger make up er at lave bryn. Jeg har fra naturens side af, heldigvis forholdsvis pæne mørke bryn, som nemt kan holdes i form med en pincet i ny og næ. Det er heller ikke altid jeg gør noget ud af mine bryn, men det er yderst sjældent, at jeg går i byen uden at have tegnet dem op – og tro mig jeg har prøvet mange ting! Alt fra blyant og øjenskygger til særlige brynfarver. Da alle bryn er forskellige tænkte jeg, at jeg egentligt bare ville smide lidt inspo om med hvilke produkter og pensler, som jeg bruger, da det er forskelligt fra person til person, hvilken metode der passer til dem.

Disse produkter er faktisk ret nye og var nogle jeg købte for et par måneder siden, da jeg var i MAC for at købe en ny pudder. Jeg spørger altid en professionel når det kommer til foundation og pudder, fordi min hudfarve skifter meget hen over året og det er derfor vigtigt for mig, at farven altid passer. Jeg fik en god snak med hende og da hun havde nogle virkeligt flotte bryn, spurgte jeg hende så til råds: og bum dette var resultatet. Jeg er i forvejen stor fan af deres produkter og bruger næsten udelukkende dette mærke, da de generelt har en god holdbarhed og gode farver.
Det som jeg især godt kan lide ved deres Fluidline er den gelékonsistens, som den har, hvilket gør, at den er ekstremt nem at arbejde med. Og så holder ens bryn altså også en hel dag uden at tvære ud. Jeg plejer at bruge den spidse brush til at forme brynet med og så efterfølgende blende farven ind ved hjælp af den anden. Det giver et flot markant look med en pæn overgang, synes jeg.

I det hele taget tror jeg, at vi piger skal blive bedre til at spørge til råds når vi køber make up – ofte har de altså et trick eller to, eller en helt ny måde at bruge vores produkter på, som vi ville kunne lære en masse af! Ellers kan I også læse dette indlæg hvor jeg fortæller hvilke produkter jeg bruger til min hud og til contour.

//Mette

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undskyld...