Victoria Törnegren for Nelly

Studenterhue – tjek

imageSikke mange fine studenter man ser i gaderne! Puha tiden går så hurtigt og det er så svært at tro på, at det allerede er et år siden, at det var mig, som stod der med huen på hovedet og en kæmpe frihed. Det er den fedeste følelse og nøj hvor jeg savner gymnasiet. Den aller fedeste tid, hvor jeg lærte så meget om mig selv og fik så mange nye bekendtskaber – nogle som jeg endda er sikker på varer ved hele livet. Der er selvfølgelig også alt det boglige, som selvom det var hårdt, også er noget af det, som jeg til tider kan savne aller mest, når jeg tænker tilbage på mine tre år på Kolding Gymnasium. Og tro mig kære studenter; I kommer til at savne det hele. Også hende den sure lærer eller ham den mærkelige fra parallelklassen.

Selvfølgelig har I tjek på det med studentereksamen og har forhåbenligt også klaret jer godt igennem, men er der styr på alt det, der skal ske bagefter? Et eller to sabbatår? Direkte videre? Job? Rejser? Der er mange ting at tænke over. Personligt er jeg af den overbevisning, at det er sundt med et sabbatår. At komme ud og lugte lidt til livet. Endnu bedre er det, hvis man har mulighed for at komme ud at rejse. Jeg fortryder bestemt ikke de to måneder, som jeg havde i Etiopien, selvom det var noget af det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Det var en kæmpe oplevelse.  Projects Abroad var den organisation, som jeg valgte at rejse med og de var en kæmpe hjælp hele vejen igennem og er klart værd at anbefale. Efter mit ophold blev jeg tilbudt at lave en frivilligeberetning om mit ophold, som I kan læse her ( Bare husk at klikke på Mette Sommer). I det hele taget er jeg stor fan af at rejse. Det er efter min optik en af de bedste måder at lærer på.

10873513_1526706710923081_8417377332813346430_oSom bekendt har jeg planlagt at holde endnu et sabbatår. Jeg har måtte indse at jeg ikke havde planlagt mit første år præcist nok og ikke har fået gjort alle de ting, som jeg egentligt havde troet, at jeg ville. Det skyldes tildels jeg havde en ret ustabil arbejdsituation i vinters, dels at jeg ikke har fået sparet de penge op, som jeg troede. Jeg har nok for at være helt ærligt levet for godt, hvilket jeg nu tager konsekvensen af. Samtidigt føler jeg mig ikke helt klar til at læse (Så fra dette indlæg har ikke meget ændret sig) og føler stadig der er for mange ting jeg gerne vil nå. Blandt andet vil jeg utroligt gerne gå caminoen, rejse til Moskva, Jerusalem, Sarajevo, Egypten og Californien. Og hvis tiden er der også gerne tage en tur til Australien og til Schweiz og besøge et par veninder. Men det koster jo alt sammen penge… Så mit bedste råd til alle jer studenter er derfor helt klart, at I skal forberede jer på det, som kommer. Uanset om det er et eller to sabbatår – eller direkte på uni.

// Mette

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Victoria Törnegren for Nelly